Trine Gadeberg
The one and only Trine Gadeberg har heldigvis igen sagt ja til at stå på scenen her i revyen.
Trine har mange jern i ilden – udover revyscenerne, musicals, koncerter m.m, har Trine iværksat podcasts som ”Mens vi strikker” og ”Den hvide dame”. Og i 2022 opnåede hun kæmpe succes med sit ”one-child” comedy show med sin populære satirefigur Pelle, hvor hun ene kvinde stod på scenen i udsolgte sale over hele landet. En imponerende og formidabel præstation ! I efteråret 2024 er hun klar med et sprit-nyt Pelle show, som kommer rundt i hele landet.
Trine elsker Esbjerg, og det er med stolthed vi igen har hende med her i Danmarks vestligste revy – både som skuespiller og instruktør.
Jan Svarrer
Endnu en gang byder vi varmt velkommen til Jan Svarrer – vores skønne, lokale islæt, der har været med i alle vores EsbjergRevyer siden starten i 2017!
Jan Svarrer er ikke til at sætte i bås, for han kan det hele – musiker, foredragsholder, skuespiller, komponist og tekstforfatter – og ikke mindst en af landets bedste og flittigste komikere med kendetegnet : ustyrlig kropskomik og underspillet deadpan-humor. Han kan også skrive Reumert-nomineret dramatiker på CV’et, og er derudover fast leverandør af revytekster til både Cirkusrevyen og landets øvrige revyer. Og her i Esbjerg er vi så heldige, at vi også har ham med på scenen. Alt er godt !
Gordon Kennedy
Gordon is back in town ! Vi er meget glade for, at vi i 2025, igen kan præsentere Gordon på scenen her i Esbjerg, med al sin finurlighed og charme. Uddannet skuespiller, stand-up komiker, instruktør, manuskriptforfatter, tekstforfatter, komponist, – ja, vi kan blive ved. Hvis du følger Gordon på de sociale medier, er du helt sikkert også stødt på hans små skægge videoer, og hans helt særlige humoristiske tilgang til verden omkring os.
Gordon har medvirket i et hav af revyer, tv, film- og teater produktioner, og musicals – senest i Matador. I december er Gordon med i Team Teatrets opsætning af The Julekalender, hvor han skal spille Benny.
Så det er en alsidig herre, vi med glæde og stolthed igen har på holdet her i Esbjerg.
Kasper Le Fevre
Esbjerg er ikke et nyt bekendtskab for Kasper. Han har nemlig ofte været her med impro-comedy gruppen Specialklassen, og var desuden instruktør på EsbjergRevyen 2021. Og nu har vi langt om længe fået overtalt ham til også at medvirke i vores revy.
Kasper er uddannet musical-performer, og de seneste år har han også haft stor succes på revyscenerne, bla. i Hjørring Revyen og modtog i 2019 Årets Talentpris ved Revyernes Revy.
Og så er han en af landets skarpeste satiriker. Det er Kasper, der står bag teksterne til Trine’s Pelle figur ligesom han lægger stemme og tekster til ”Palle fra Kalundborg” – en del af Radio4’s satireprogram.
Vi glæder os virkelig til, at I skal opleve Kasper på scenen med alle hans facetter af skæv humor, flot sangstemme og skarp satire.
Capello Peter Bom
Vi er glade for endnu en gang at kunne overlade rollen som EsbjergRevyens kapelmester til Peter Bom. Peter er vores faste klippe, der har været med siden den første EsbjergRevy på Musikhuset i 2017.
Peter kan redde enhver musikkrise – som ene mand ved tangenterne formår han at få det til at lyde, som var det er fuldt kor og orkester, når han pakker revyen ind i lækker musik og korstemmer. I sit daglige virke er Peter også en efterspurgt kordirigent og -arrangør. Den musikalske ledsagelse er i fuldkommen trygge hænder hos Peter, og vi kan slet ikke undvære ham.
Scenograf Jens Frausing
Vi er umådeligt glade for, at vi igen kan præsentere Jens Frausing som årets scenograf. Jens er født og opvokset i Esbjerg, og kender byen ud og ind.
Jens er verdensmester i at udtænke de flotteste, enkle, men meget effektfulde scenografier til os. Udover at skabe et smukt scenerum er Jens også med allround på alt i vores revyproduktion – lige fra at assistere instruktøren med koreografi og arrangement til fantasifuldt at fremtrylle diverse rekvisitter ud af, hvad der lige er ved hånden i skuffer og skabe. Alle burde have en Jens på deres produktion – og vi har heldigvis.